-
Business-overblik: Brandudsalg med millionrabatter hos Tesla
ソース: BDK Finans / 19 9 2024 00:19:17 America/Chicago
Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik, efter at USAs centralbank onsdag aften sænkede renten for første gang i fire år. I dag runder vi blandt andet: Banker går i priskrig på voksende milliardmarked Store besparelser til danske boligejere efter rentefald Regeringen vil skære i organisation, som hjælper udsatte i arbejde: »Jeg kan ikke få det til at give mening« Deutsche Bahn: DSVs milliardopkøb er endeligt Men vi begynder med brandudsalg hos Tesla. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Brandudsalg med millionrabatter hos Tesla Kort før 3. kvartal sluttes af, har den amerikanske elbilgigant Tesla indledt et brandudsalg af lagermodeller, og der er betydelige rabatter at hente på et tidspunkt, hvor priskrigen raser med fuld styrke på elbilmarkedet. Det skriver Jyllands-Posten. »Tesla har tidligere sænket priserne, tilbudt gratis opladning og lokket med billig finansiering. Nu er våbnet så billige lager- og demobiler i et forsøg på at booste salgstallene, inden kvartalet slutter,« siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM. Tesla kæmper nemlig med at indfri sine egne salgsforventninger til 2024 over for investorerne og børsmarkedet. Det danske lagersalg omfatter et bredt udsnit af Model Y- og Model 3-varianter med rabatter på op til 32.000 kroner, men også demobiler i den dyre Model S-klasse er med. Her kan man for eksempel få rabat på 152.400 kroner på en Model S med blot 30 tilbagelagte kilometer, mens topmodellen Model X som demobil har fået skåret 185.000 kroner af prisen. Det skriver andre medier om 1. Banker går i priskrig på voksende milliardmarked Op mod 40 procent af Danske Banks kunder vil gerne i gang med at investere nu eller over de kommende år – alene eller med bankens hjælp. Derfor har banken senest sænket priserne på handel med udenlandske aktier samt depotgebyret som led i kampen om at vinde en større andel af det hurtigt voksende marked. Det skriver Finans. Jyske Bank har fjernet kurtage og depotomkostninger fra aktiesparekontoen og for nylig sænket priserne yderligere. »Vi ser et stort potentiale i at få endnu flere til at investere. Der kommer løbende nye investorer til i alle aldre, som en konsekvens af at investering er blevet demokratiseret,« siger Morten Kristensen, områdedirektør i Jyske Bank. 2. Store besparelser til danske boligejere efter rentefald Rentefaldet i USA baner vejen for store besparelser for boligejere i Danmark med variable lån. Det skriver TV 2. Cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank vurderer, at særligt de, der har F1-lån med variable renter, står til lavere månedlige omkostninger på 400-700 kroner for hver lånt million, afhængigt af om de har afdragsfrit lån eller betaler afdrag. Søren Kristensen venter i løbet af det næste års tid et fald på over et procentpoint på lån af typen, der hele tiden fornyes og med variabel rente. 3. Deutsche Bahn: DSVs milliardopkøb er endeligt Tyske Deutsche Bahn, der netop har solgt logistikkoncernen DB Schenker til den danske transportgigant DSV, bekræfter, at handlen til 14,3 milliarder kroner – den næststørste virksomhedshandel i dansk historie – er endelig. Det skriver Børsen. Kapitalfonden CVC Capital Partners, som DSV kæmpede mod, sendte ellers tirsdag et brev til Deutsche Bahn med tilbud om en højere købspris. »Resultatet er klart. Det succesfulde bud i løbet af salgsprocessen var det bedste set ud fra et økonomisk perspektiv, når alle aspekter blev opvejet, og det var i overensstemmelse med de klart kommunikerede udbudsparametre,« skriver Deutsche Bahn til avisen. Det skriver vi om 1. Regeringen vil skære i organisation, som hjælper udsatte i arbejde: »Jeg kan ikke få det til at give mening« Regeringens besparelser på statslig administration rammer ikke kun bureaukrater i ministerier og styrelser, men også nonprofitorganisationen Cabi. Det kan blive dyrt for både udsatte borgere og statskassen, lyder kritikken. Regeringen afviser. Læs historien her. 2. Jan Madsen strides med Kammeradvokaten om »eksorbitant« salær og har et millionbeløb til gode Først krævede Kammeradvokaten et »eksorbitant« højt salær i simpel konkurssag. Den regning lykkedes det dog den pensionerede pilot Jan Madsen at få nedbragt til en tredjedel i skifteretten. Kammeradvokaten fastholder dog og trækker ham nu i landsretten. Det betyder, at Jan Madsen må vente på at få millionbeløb tilbage. Læs historien her. Det bør du også læse Stort rentehug i USA – og nye forventninger til den fremtidige udvikling Den amerikanske centralbank har onsdag aften dansk tid sat renten ned med et halvt procentpoint. Samtidig er der kommet nye forventninger til den fremtidige renteudvikling. Markederne er lidt i tvivl, men det ligner en drejebog, der kunne være skrevet af Kamala Harris. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser onsdag: Dow Jones: -0,25 procent S&P 500: -0,29 procent Nasdaq: -0,31 procent Asien – indeks torsdag kl. 7.15: Japan Nikkei: +2,64 procent Hongkong Hang Seng: +2,06 procent Kina CSI Shanghai: +0,78 procent Tak, fordi du læste med, og rigtig god torsdag! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-brandudsalg-med-millionrabatter-hos-tesla